CMYK

RGB og CMYK (udtales smyk) er farvesystemer, hvor RGB står for Red, Green, Blue og CMYK står for Cyan, Magenta, Yellow, Key (key black). Det er almindeligt kendt, at RGB bruges til billeder der skal vises på en skærm, hvor CMYK bruges til print. Men hvorfor er det egentlig sådan og hvordan konverterer du en RGB fil til en CMYK? Det er et kæmpe emne, men her får du en gennemgang af de mest centrale ting.

Lad os starte med forskellene mellem RGB og CMYK. RGB

Lad os starte med forskellene mellem RGB og CMYK. RGB er et additivt farvesystem og CMYK er subraktivt farvesystem. Et additivt farvesystem, som RGB er, betyder, at du kan opnå en lysere farve ved at blande to af farverne. Blander du alle tre, kan du derfor få hvid (det er dog ikke noget du som sådan behøver tænke videre over, da computeren gør det for dig). Det modsatte er sandt om et subraktivt farvesystem, hvor du ved at blande to af farverne vil opnå en mørkere farve, og blander du alle tre, vil du opnå en sort (se billedet øverst).

Du kan tænke på det som at RGB starter fra sort og bevæger sig til hvid, og CMYK starter fra hvid og bevæger sig til sort. Grunden til K’et i CMYK, er fordi man teknisk set kunne nøjes med kun CMY, men når man printer vil de øverste lag være tydeligere end de nederste og dette betyder at man vil ende med en grå eller mørke brun i stedet for sort. Derfor har man tilføjet K, key color, der er kulsort. Det sparer også penge at bruge sort blæk til at skabe sort og mørkere toner, end at printeren skal blande farven af cyan, magenta og gul.

farveresultatet

Helt overordnet bruger man RGB og CMYK til at sørger for at farveresultatet bliver som man vil have det. En skærm bruger primærfarverne rød, grøn og blå til at skabe farverne du ser på skærmen ved at blande de tre farvers lys og variere mængden af hver farve. Der findes 256 websikre farver, altså farver som er understøttet af alle browsere. De websikre farver bliver også kaldt HTML farver, og man skriver dem i hexadecimal. Det lyder avanceret, men hvis du bruger Photoshop eller et andet redigerings program hvor du kan vælge farve, er du helt sikkert allerede stødt på dem.

De hexadecimale farver beskrives med seksten forskellige tegn og er et seks cifret tal. Numrene 0-9 bruges til at beskrive værdien 0 til 9, og A-F (eller a-f) bruges til værdierne ti til femten. Der findes en masse oversigter over de websikre farver på nettet. RGB, der anvender hex farver, kan skabe flere farver end CMYK. Det er heller ikke noget du behøver tænke videre over, men det kan være god viden at have anyway.

Mød en af Danmarks bedste bryllupsfotografer

Hvorfor kan man så ikke printe en RGB fil?

Hvorfor kan man så ikke printe en RGB fil, når man jo sagtens kan printe de tre primærfarverne? Det kan man som sådan godt, men grunden til at farve resultatet kan blive anderledes, er fordi et additivt farvesystem skaber farver af lyskilder, nemlig alle de små pærer der sidder inde i din skærm, hvor et subtraktivt system opererer med refleksion. Alt du ser, når du kigger rundt, er lys reflekteret på en overflade. Når du kigger på et print ser du lyset reflekteret fra blækket, og det er dét, der er et subraktivt farvesystem.

Hvis du ikke skal printe, behøver du egentlig ikke bekymre dig videre om farvesystemer. Men skal du sende dit billede til tryk, vil du behøve at konvertere det fra RGB til CMYK (langt de fleste hjemmeprintere kan sagtens printe helt fine RGB). Jeg vil anbefale at du bruger et professionelt program som Adobe Photoshop eller Illustrator, men har du ikke adgang til et af de programmer, findes der også online programmer der kan konvertere dit billede.

Hvorfor kan man så ikke printe en RGB fil?

Photoshop

Photoshop åbner automatisk dit billede som RGB hvor Illustrator åbner det som CMYK. I Photoshop vil du se hvilket farvesystem dit billede er vist i, efter titlen.

Emnet taget i betragtning, var det en kort gennemgang af de mest centrale ting om RGB og CMYK. Et andet lille tip til når du sender et billede til print, bed dem om IKKE at optimere dit billede. Det er ikke alle tryk steder der gør det, men hvis de gør, kan dit billede ende med at se helt forkert ud; f.eks hvis du har skudt en model på en hvid baggrund og de optimerer, så forsøger computeren at lave en ensartet eksponering af dit billede, som kan få din model til at blive helt mørk.