Jeg læste for noget tid siden en ebog der handlede om at lave gode overskrifter. Forfatteren fortæller hvordan mange nye forfattere mister modet, simpelthen fordi de prøver at være originale. De prøver at lave noget nyt og unikt, hvilket ofte fejler. Enten bruger man for meget energi og tid eller det flopper fuldstændigt.
Forfatteren skriver så at de mest succésfulde forfattere kopiere andre succesfulde forfattere. Selvfølgelig ikke en 1:1 kopi men mere de virkemidler som gang på gang har bevist deres effekt.
Dette mener jeg kan overføres til fotografering.
Som fotograf ønsker man at lave unikke billeder, noget som ikke er set før. Problemet med dette er både at der er taget rigtig mange billeder og at finde noget der ikke er fotograferet, er så godt som umuligt. Alle virkemidler har været brugt. Alle motiver foreviget.
Hvad gør man så?
Man gør det samme som alle andre og sætter sit eget præg på det. Mine billeder er typisk af børn, intet nyskabende der. Jeg gør brug af stor brændvidde, lille dybdeskarphed og smuk natur for at skabe et smukt billede, heller ikke noget nyskabende der. Jake Olson gør det, Rene Asmussen gør det og tusindvis af andre succesfulde fotografer gør det.
Ligner mine billeder så nogen af de førnævnte fotografers? Overhovedet ikke. Min redigering er anderledes, mine locations er anderledes og jeg bruger andre vinkler.
Så selvom jeg egentligt bruger præcis de samme virkemidler, gør det mig ikke til en “copycat”. Jeg bruger bare de virkemidler folk kan lide og vil betale for.
ynglingsfotografer
Så mit råd er at analysere dine ynglingsfotografers arbejde, hvilke virkemidler bruger de og hvordan kan du inkorporere det i dine billeder? Der er ingen grund til at genopfinde den dybe tallerken!
Og husk at respektere andre fotografers rettigheder, dette indlæg er ikke en opfordring til plagiering!
Læs mere: